Bestyrelsesudvalg
Bestyrelsesudvalg
Bestyrelsen nedsætter tre bestyrelsesudvalg, som bistår bestyrelsen med dens arbejde. De tre udvalg vil blive konstitueret inden længe. Læs mere om udvalgene her:
Revisionsudvalget
Revisionsudvalget bistår TDC Brands bestyrelse med en række aktiviteter, bl.a. følgende: at overvåge den finansielle rapporteringsproces, at overvåge effektiviteten af TDC Brands interne kontrolsystemer samt interne revisions- og risikostyringssystemer i relation til den finansielle rapportering, at overvåge den lovpligtige revision af årsrapporten, at overvåge og kontrollere revisors uafhængighed og indstille levering af andre ydelser end revision til TDC Brands. Revionsudvalget er endvidere ansvarlig for proceduren for udvælgelse og nominering af TDC Brands uafhængige revisor til valg på den ordinære generalforsamling (ved indstilling til bestyrelsen). Revisionsudvalgets opgaver er nærmere beskrevet i revisionsudvalgets kommissorium.
Vederlags- og Nomineringsudvalg
Vederlags- og Nomineringsudvalget godkender aflønning og ansættelsesforhold for medlemmer af TDC Brands ledelse samt rammerne for TDC Brands incitamentsprogram, hvilket indebærer fastlæggelse af mål for årlig bonus til medlemmer af koncernledelsen og godkendelse af udbetaling af en sådan bonus. Herudover fremsætter udvalget forslag til TDC Brands bestyrelse om størrelsen af bestyrelsens vederlag, der godkendes af generalforsamlingen. Endvidere bistår udvalget bestyrelsen med bl.a. følgende aktiviteter: at identificere og indstille til bestyrelsen kandidater til bestyrelsen, at indstille kandidater til ledelsen til bestyrelsens godkendelse baseret på indstilling fra den administrerende direktør. Vederlags- og Nomineringsudvalgets opgaver er nærmere beskrevet i Vederlags- og Nomineringsudvalgets mandat og forretningsorden.
Arbejdsmiljøudvalg
Med øget fokus på arbejdsmiljø har TDC Brands bestyrelse nedsat et Arbejdsmiljøudvalg. Arbejdsmiljøudvalget bistår TDC Brands bestyrelse med en række aktiviteter. Disse indebærer bl.a. overvågning af arbejdsmiljøadministrationssystemer og gennemgang af politikker og strategiske initiativer indenfor arbejdsmiljøområdet. Herudover støtter udvalget ledelsen i udviklingen af den årlige ledelsesplan for så vidt angår arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøudvalgets opgaver er nærmere beskrevet i Arbejdsmiljøudvalgets mandat og forretningsorden.